Beskrivelse af teori og praksis
Organisatorisk og pædagogisk gennemgang
Organisatorisk og pædagogisk beskrivelse af teori og praksis
Opholdsstedet Sørningevej 2, 4450 Jyderup, er et socialpædagogisk opholdssted med godkendelse efter SEL §66 stk 5. til 12 pladser i alderen 6-23 år. Målgruppen er børn og unge med omsorgssvigt, tilknytningsforstyrrelser og ADHD.
Organisationen består pt. at en opdelt børne- og ungegruppe på samme matrikel samt en ekstern botræningslejlighed i Holbæk centrum. Der er en leder og 2 souschefer som tilhøre hhv. børne- og ungegruppe, som ligeledes har opdelt personalegruppe med hhv. 7 og 5 faste medarbejdere i hver gruppe.
Beskrivelse af pædagogisk udgangspunkt
Pædagogisk arbejder vi ud fra et anerkendende menneskesyn med fokus på at udvikle det enkelte barns ressourcer og potentialer gennem en relationel tilgang.
Dermed vurderer og tilrettelægger vi den individuelle behandlingsplan ud fra en helhedsopfattelse med særligt fokus på forudsigelighed og struktur i barnets nærmiljø.. Vi anser kontinuitet og løbende tilpassede udfordringer – og rammer – i anbringelsen, som særligt vigtigt for den enkelte i et udviklingsperspektiv og har derfor også hidtil opdelt os i hhv. en børne- og ungegruppe. Barnet indskrives som udgangspunkt i børnegruppen i alderen 6-10 år, og flytter senere videre til ungegruppen, som et naturligt tilpasset skift, hvor den unge i puberteten nu står overfor andre udfordringer og krav, fortsat individuelt tilpasset til den enkeltes udviklingsniveau.
Fysisk er børne- og ungegruppe placeret på samme matrikel, men fungerer i praksis som to opdelte enheder med hver sin tilhørende personalegruppe. Fælles udearealer deles fortsat. På denne måde mener vi at kunne tilbyde den enkelte en tryg kontinuitet i anbringelsen, i kendte rammer og med kendte relationer, men som samtidig giver det nødvendige skub, som fordrer fortsat udvikling. Med to særskilte personalegrupper, mener vi samtidig at kunne tilbyde den nødvendige teoretiske og erfaringsbaserede viden om den specifikke målgruppe i hhv. børne- og ungegruppe, samt den nære relation til barnet eller den unge, kombineret med tydelige fordele ved et tæt samarbejde på tværs af grupperne.
Trin 1: ”Børnegruppen”
Fysiske rammer:
Børnegruppen har fysisk placering på Sørningevej 2 og er en selvstændig enhed i den nedlagte landejendoms stuehus. Der findes 7 individuelle børneværelser indrettet personligt af det enkelte barn og dennes primærpædagog. Ligeledes findes der 4 toiletter/badrum, 1 fælles køkken/opholdstue og yderligere 2 aktivitets-/opholdsrum og et personalekontor, hvor personalet også overnatter. Derudover har børnegruppen adgang til et fælles multirum, som findes på matriklen, hvor musik, billedkunst mv. kan udforskes sammen med personalet. Udendørs er ejendommen omgivet af en stor fælles have med bålplads, stor legeplads med sansegynge, lege-/klatretårn, stor trampolin, fodboldmål, traditionelt legehus samt hjemmebyggede legehytter i havens bagerste træer. Haven indeholder ligeledes mange forskellige frugttræer og -buske, ligesom det omgivende kuperede terræn i Åmosen med marker, skov og vand, lægger op til et naturligt brug og ophold i naturen.
Målgruppe:
I børnegruppen indskrives barnet i anbringelsesforløbet som udgangspunkt i alderen 6-10 år, da vi har størst og bedst erfaring med en positiv anbringelse og udvikling ved så tidlig indskrivning som muligt. Barnet har som regel en baggrund med tidligt omsorgssvigt, tilknytningsforstyrrelser og evt. ADHD eller andre kendte eller ukendte psykiatriske lidelser.
Pædagogisk tilgang:
Tiden op til anbringelsen har oftest for barnet været præget af usikkerhed samt skift i såvel miljø som relationer, hvilket forværrer tilstanden for det allerede følelsesmæssigt skadede og/eller psykiatrisk diagnosticerede barn. Vi har derfor god erfaring med, at tiden i børnegruppen er karakteriseret af et særligt stort fokus på forudsigelighed, struktur, gentagelser og kendte kontinuerlige relationer i hverdagen.
Udgangspunktet for den pædagogiske tilgang til barnet i børnegruppen er altid et helhedsorienteret perspektiv på barnets baggrund, følelsesmæssige skader, anamnese, familieforhold og aktuelle sociale, faglige og relationelle kompetencer. Ud fra dette planlægges en behandlingsplan i et udviklingsperspektiv med såvel kort- som langsigtede mål for den enkelte. Værdierne, og dermed den synlige pædagogiske tilgang til barnet i børnegruppen, er præget af anerkendende relationer med fokus på livsglæde, tryghed, tolerance og succesoplevelser, som vi mener, er de elementære grundsten for at skabe en forudsigelig hverdag, hvor netop barnets følelse af tryghed og livsglæde skal danne grundlag for at udvikle barnets individuelle ressourcer og potentialer.
Hverdagen i praksis:
Barnet får ved indskrivningen tilknyttet en primærpædagog fra begyndelsen, som i udgangspunktet primært står for alle praktiske ting vedr. barnet, men som regel også udvikles til et særligt relationelt bånd mellem begge parter, der skaber platform for udvikling. Dog er personalegruppen tilknyttet børnegruppen lille, kendt og fast, således at naturlige relationer dannes uafhængigt af eventuelt primærforhold i det omfang, det er muligt for barnet at danne relationer.
Mandag til fredag er det altid de samme kendte voksne, som er omkring børnene på de samme dage og derfor også de samme voksne, som børnene oplever at skulle lave aftaler med. 1 voksen har det behandlingsmæssige ansvar for 2 børn i løbet af dagen.
Børnene vækkes på skoledage mellem kl. 6.00 og 6:30, hvor de gør sig klar til skole og spiser morgenmad fælles. Herefter bliver det kørt til skole af husets faste personale. Efter skole kl. 14.00 er der fælles samling med eftermiddagsdrik og evt. frugt. Herefter er der forskellige aktiviteter, som børnene går til individuelt ude af huset, fx ridning, svømning, fodbold, dans, etc. Derudover er der mulighed for at lege inde og ude og benytte de faciliteter, som Sørningevej råder over. Det er personalet, der står for at lave aftensmad til kl. 18.00, men børnene er altid velkomne til at deltage i dette. Børnegruppen kan spiser aftensmad i 2 opdelte grupper (stuer) med hver deres faste voksne, for at kunne skabe den ro og relationelle interaktion, som aftenmåltidet lægger op til. Herefter kommer børnene i bad, smørrer madpakker og har mulighed for evt. at spille pc eller se tv inden der igen er fælles samling om aftendrik kl. 20.00 og sengetid kl. 20.30.
Skole:
Barnet kan altid ved indskrivning på Sørningevej starte på vores interne skole. Skolen har små opdelte klasser/grupper á max 5 børn med tilknyttede faste lærere. Dagen bærer præg af forudsigelig og struktur og med rummelighed og mulighed for at imødekomme det enkelte barns aktuelle behov. Skolens personale og personalet på opholdsstedet samarbejder tæt om det enkelte barn og der findes derfor også daglig overlevering fra lærer til pædagog efter endt skoledag. Det vurderes løbende om og evt. hvornår, det enkelte barn er klar til et andet skoletilbud. Dette vurderes udfra såvel faglige som sociale kompetencer og sker i samarbejde mellem både skole, opholdssted og PPR. Det er altid målet, at barnet kan komme videre til et mere normalt skoletilbud; evt. folkeskole, friskole eller anden specialskole med mulighed for øget udvikling for det enkelte barn.
Økonomi:
Trin 1 takseres til normal opholdsstedstakst.
Trin 2: ”Ungegruppen”
Fysiske rammer:
Ungegruppen har fysisk placering på Sørningevej 2 og er en selvstændig enhed i en ny tilbygning (2009) i sammenhæng med den nedlagte landejendoms stuehus. Lokalerne er nye, store og lyse og der findes i alt 6 individuelle ungeværelser med eget tv, der er personligt indrettet af den unge i samarbejde med primærpædagog. Derudover findes der et stort fælles køkken- og opholdsstueareal, 2 toiletter, 2 badrum, et stort fælles opholdsareal på 1. sal samt et personalekontor, hvor personalet også overnatter. I forbindelse med ungegruppens lokaler ligger opholdsstedets multirum, hvor ungegruppens beboere primært benytter dette til at spille/øve på musikinstrumenter og til at spille bordtennis. Blandt ungegruppens faciliteter er et poolbord i den fælles opholdsstue samt et stort førstesalsareal med computer-ø, fodboldbord og playstation-arrangement. Udearealerne er fælles med børnegruppen (se nærmere beskrivelse under ”Børnegruppen”, fysiske rammer).
Målgruppe:
Ungegruppens beboere er startet ved indskrivning i børnegruppen og har derfor i sagens natur de samme tidlige følelsesmæssige og/eller psykiatriske lidelser som ved anbringelsens påbegyndelse. Vi har dog erfaring for, at der ved pubertetens (eller præpubertetens) begyndelse, opstår en række anderledes forhold og problematikker for den tidligt skadede anbragte unge. Ungegruppens målgruppe er derfor defineret ved pubertetens start hos den enkelte unge, hvilket også betyder, at det ikke nødvendigvis handler om alder ved overflytning til ungegruppen, men i højere grad af udviklingsniveau og størst muligt udbytte af gruppetilhørsforhold. Dog er målgruppen her primært mellem 13 og 18 år.
Målgruppen her adskiller sig fra børnegruppen ved, at der i pubertetsårene ofte ses tegn på eventuel udvikling af psykiatriske lidelser, ligesom der også er et væsentligt større fokus på de kognitive, sociale og eksistentielle problematikker, som bliver synlige qua alder og identitetsudvikling.
Pædagogisk tilgang:
Udgangspunktet er ungegruppen er, at de unge skal kunne mærke skiftet ved øget ansvarlighed, større frihed, medansvar og medindflydelse, men også øgede krav i forhold til praktiske opgaver og selvforvaltning i eget liv. Det enkelte barns udviklingsniveau er altid rammesættende for netop mængden af krav og frihed og tilpasses selvsagt individuelt og løbende. Hvor der i børnegruppen har været et stort fokus på succesoplevelser i alle henseender, har vi i ungegruppen bevidst valgt, at de unge inden for rimelighedens grænser og i tilpasset form, i højere grad skal udfordres i relationelle, sociale og kognitive sammenhænge med risiko for at fejle mens der stadig er nogen, der griber og faciliterer refleksion over processen. Dette for at fordre udviklingen og livsmestringen hos den enkelte og ikke mindst selvbevidstheden, der i udgangspunktet ofte ikke stemmer overens med virkeligheden hos den unge. Pædagogisk har vi i langt højere grad en kognitiv tilgang til det behandlingsmæssige arbejde, da det oftest også er problematikker, der netop kræver kognitive ressourcer og refleksionsevne, som den unge oplever i denne tid.
Ligeledes skal den unge mærke, at det fulde ansvar for eget liv og mestring af dette venter rundt om hjørnet, og medindflydelsen på eget liv og beslutninger vægtes derfor højt i ungegruppen, da vi samtidig har erfaring for, at netop denne tilgang og dette samarbejde skaber motivation og bevidstgørelse hos den unge. Værdierne, der præger den pædagogiske tilgang til behandlingsarbejdet i ungegruppen, er derfor gennem en relationel og kognitiv tilgang at øge den unges livsmestringsstrategier i såvel sociale, relationelle, kognitive og praktiske ressourcer samt et øget fokus på skole- og uddannelsesliv, som vi i særlig grad tilskriver chancen for succes på førnævnte punkter og senere selvforvaltning efter endt anbringelse, samt ultimativt selvforsørgelseskompetence senere i livet. Ligeledes er der et øget kognitivt fokus på identitetsdannelse, familierelationer, livshistorie og eksistentielle problematikker og fysiologiske ændringer, da udviklingen i pubertetsårene netop udfordrer den unge på disse områder.
Hverdagen i praksis:
Den unge vækkes om morgenen – eller står selv op efter vækkeur – mellem kl. 6.00 og 7.00 alt efter mødetid og transport til skole, går i bad og gør sig klar til dagen. Den voksne på arbejde er primært til stede i køkkenet omkring morgenbordet, men en reel fælles morgenmad er ikke mulig, da de unge står op og tager af sted på forskellige tidspunkter. Nogle smørrer selv deres madpakker om morgenen, mens andre har anden madordning på deres pågældende skole.
De unge returnerer til opholdstedet på forskellige tidspunkter i løbet af eftermiddagen mellem kl. 14.00 og 16.00. Her har den unge én fast ugedag, hvor der skal gøres rent på eget værelse og vaskes tøj og den unge har ligeledes én fast ugedag, hvor denne står for madlavningen med hjælp fra en voksen alt efter behov. Derudover har den unge som udgangspunkt mindst én ugentlig aktivitet uden for huset, fx gymnastisk, fodbold, teater, etc. Den unge opfordres også til at have et mindre krævende fritidsjob, for at skabe større bevidsthed om økonomi og tilknytning til arbejdsmarkedet. Dog tilpasses dette også individuelt, da en større arbejdsindsats i forbindelse med skole og uddannelse som regel eskalerer i takt med alder ligesom det også er individuelt, hvad den enkelte unge kan håndtere i hverdagen.
Hvis en ung ikke har planlagte pligter i huset eller fritidsaktiviteter, er der en høj grad af frihed og mulighed for besøg af fx klassekammerater eller eget valg af aktivitet om eftermiddagen, fx computer eller tv, da vi også anser ”pausen” og den ikke-planlagte tid som udviklende og særlig nødvendig for den unge i denne alder, samtidig med at der skal være fokus på at den unge har mulighed for at opbygge sit sociale netværk og social kapital med jævnaldrene. Oftest kører den voksne til byen for at handle o.l., hvor en eller flere unge deltager om eftermiddagen. Den unge har i kraft af fx knallertkørekort og øget selvforvaltning i forbindelse med den offentlige transport også mulighed for at planlægge selvstændige aktiviteter uden for huset med personalets godkendelse.
Vi spiser fælles aftensmad mellem kl. 18.00 og 19.00, hvor samtale og interaktion altid er i fokus under måltidet. Efter maden er den unge, der har lavet mad også ansvarlig for køkkenoprydning, men ellers er der igen et frirum til selvvalgte aktiviteter; dog igangsættes ofte en fællesaktivitet af den voksne, fx spil, løbetur, tur til stranden, fælles tv-dokumenter, etc. De unge kan i høj grad selv vælge disse til eller fra.
De unge går i seng – alt efter alder – mellem kl. 21.00 og senest 22.00. De har alle eget tv på værelset, som de har mulighed for at benytte indtil kl. 23.00.
I tilknytning til ovenstående skal nævnes, at ungegruppen jævnligt arrangerer fx spisning ude eller en biograftur på en hverdagsaften, da vi anser den helt almindelige omgang med mennesker i sociale kontekster for særligt vigtig qua det øgede kognitive fokus på netop social formåen.
Skole:
De unge benytter oftest meget forskellige skoletilbud, når de når denne alder og er en del af ungegruppen. Dette fordi det selvfølgelig er meget individuelt, hvad der er mest udviklende for den enkelte. Pt. har vi fx én i intern skole, én på anden specialskole, én på alm. 10. klasse folkeskole, én på STU og én på alm. HG, hvilket er symptomatisk for graden af den individuelle tilpasning. Vi vægter som nævnt skole og uddannelse meget højt i ungegruppen, da vi ser det som en væsentlig faktor for den unges forestående livsmestringskompetence, at få denne i gang på rette hylde og at udnytte ethvert tilgængeligt potentiale for selvforvaltning og følelse af tilhør og glæde.
Økonomi:
Trin 2 takseres til normal opholdsstedstakst.
Trin 3: ”Botræning”
Fysiske rammer:
Botræningsprojektet er et nyopstartet projekt, som igangsættes på baggrund af erfaring og behov for at kunne imødese vores ældste beboeres behov for kontiunitet i anbringelsen og tilpasning af miljø mhp størst mulig oplevelse af livsmestring socialt, praktisk og relationelt efter endt anbringelse. Fysisk består dette i én fælles bolig til samtlige beboere med fysisk placering i Holbæk centrum, og er dermed en ekstern enhed under Opholdsstedet Sørningevej 2 som en del af efterværn. Beboelsen rummer 3-4 store selvstændige værelser udover fælles køkken, opholdsstue og bad/toiletfaciliteter. Beliggenheden er central, da en stor del af den pædagogiske begrundelse for udflytningen netop er, at den unge har mulighed for at blive selvforvaltende mht. transport og indkøb, hvilket derfor kræver placering i en større by med gå-afstand til offentlig transport og indkøbsmuligheder, samt socialisering i de fællesskaber, den unge i øvrigt færdes i og dermed opbyggelse af social kapital. Bofællesskabet skal i langt højere grad domineres af de unge beboere og det støttende personale får derfor i højere grad status af ”gæst” i hjemmet, der understøtter og faciliterer refleksion hos den unge.
Målgruppe:
Målgruppen i botræningsenheden er pt. ungegruppens ældste beboere, som qua alder og udvikling har brug for et mere tilpasset botilbud for at imødekomme deres eget ønske om øget selvstændighed, men også for at kunne få lov at træne de nødvendige færdigheder, det kræver, på sigt at udsluses til egen bolig i et naturligt næste skridt med fortsatte trygge rammer og med allerede kendte relationer, som kan fremme den unges livsmestringskompetence med ungdomsuddannelse og selvforsørgelseskompetence for øje.
Målgruppen er således allerede anbragt på Opholdsstedet Sørningevej 2 under SEL § 66 stk 5 og § 142, med udvidet godkendelse til § 107. Beboere til botræningsenheden er stidligt skadede med tilknytningsforstyrrelser samt eventuelle psykiske lidelser.
Beboere under § 107 anses ikke umiddelbart for mulige at udsluse til selvstændig bolig uden støtte efter det 22. år, men det aktuelle botræningsforløb vil kunne træne og afklare yderligere potentialer hos den unge i forhold til en fremtidig situation, ligesom den unge samtidig vil kunne imødekommes i forhold til selvstændighed og fastholdelse af kendte relationer.
Mere overordnet vil bofællesskabet på sigt kunne rumme de af Ungegruppens beboere, som har brug for og er klar til botræning, som en del af anbringelses- og udslusningsforløbet på Opholdsstedet Sørningevej 2.
Pædagogisk tilgang:
Skiftet fra opholdsstedet til botræningsenheden vil være præget af en langt større grad af selvforvaltning, hvorfor ansvarlighed og indflydelse på eget liv her vil være elementært. De unge skal opleve en boform, som kommer meget tæt på den virkelighed, der om få år bliver aktuel for de fleste af beboerne. Dog med den tryghed, at der fortsat er et sikkerhedsnet i forhold til praktiske, økonomiske, uddannelsesmæssige og følelsesmæssige problematikker, som trygge og kendte relationer hele tiden står klar til at hjælpe med at løse, og facilitere refleksion over. Således vil tilgangen til de unge få en meget vejledende karakter i livsmestringsopgaven og en bevidst langt mindre aktivt handlende rolle. Det store skift til den mere selvforvaltende livsform vil uden tvivl være udfordrende for vores unge, men skal bæres af en allerede eksisterende tryg relation mellem den unge og de tilknyttede pædagoger.
Udfordringer af praktisk karakter, som den unge i botræningsforløbet fx vil kunne få hjælp og vejledning til:
- Anvendelse af NemID
- Skat
- Lovgivning
- Forsikring
- Bank
- Økonomistyring/budgetter
- Ansættelsesforhold, løn mv.
- Uddannelse / karrieremuligheder, herunder lektiehjælp
- Indkøb / kost / madlavning
Desuden vil der uundgåeligt forekomme problemstillinger af langt mere følelsesmæssig, social og relationel karakter, som qua den allerede kendte og skabte relation mellem de unge og de tilknyttede medarbejdere, vil kunne imødekommes i et udviklingsperspektiv med fokus på opbyggelse af social kapital og samtidig faciliterer refleksion hos den unge.
Beskrivelse af medarbejderes faglige og relationelle kvalifikationer sammenholdt med målgruppen:
Vi anser det for særligt vigtigt for de unges mulighed for succes med træning og udvikling af selvforsørgelseskompetencerne på trin 3, at forløbet gennemføres med støtte fra allerede kendte og trygge relationer for den unge. Derfor vil personalet tilknyttet trin 3 være det samme, som har fulgt de unge fra anbringelsens begyndelse gennem trin 1 og 2 i hhv. børne- og ungegruppe. Personalet har fordel i at kende de unges styrker og svagheder ligesom den allerede eksisterende relation vil kunne fordre yderligere udvikling for den unge, da den trygge relation agerer sikkerhedsnet på trin 3, hvor mange nye udfordringer skal imødekommes. Personalet har således faglige erfaringsmæssige kompetencer med ungegruppen og ungeproblematikker gennem de seneste knap 4 år. Personalet har i øvrigt alle relevant pædagogisk uddannelse (pædagoguddannelse eller pædagogisk døgnassistensuddannelse) samt flere års erfaring med netop tidligt skadede anbragte.
Hverdagen i praksis:
De unge skal selv stå op og sørge for at komme i bad og gøre klar til skole/uddannelse. En medarbejder fra Opholdsstedet Sørningevej 2 er til stede om morgenen for at se om alt er vel og om de er klar til dagens udfordringer. De unge skal selv transportere sig (ved offentlig transport eller scooter) til deres skole og uddannelsesinstitutioner, da transportmuligheder findes inden for gåafstand.
Når de unge returnerer fra deres skoler, vil der om eftermiddagen være en kendt pædagog til stede i botræningsenheden, som fungerer som vejledende i forhold til dagens gøremål og til at afhjælpe eventuelle problematikker, som den unge måtte have brug for hjælp til. De unge skal selv aftale internt hvem, der laver mad, gør rent, handler ind osv. på skift og igen vil pædagogen kun have vejledende og støttende funktion i forhold til disse opgaver. Opgaver der vil skulle klares af den unge i løbet af dagen vil derfor primært omhandle lektier, indkøb, rengøring, madlavning, evt. planlægning af transport og økonomi, tidsbestilling hos evt. læge/tandlæge/frisør/bank, etc. De unge vil have et forskelligt funktionsniveau og derfor også have brug for støtte i forskellig grad, hvilket pædagogen vil afpasse efter behov, således at den enkeltes potentiale og udvikling fremmes mest muligt.
De unge skiftes til at lave mad; eller aftaler andet indbyrdes. De unge må selv planlægge deres tid/aktiviteter i løbet af eftermiddag og aften, men kan finde hjælp til såvel praktiske som følelsesmæssige problematikker hos pædagogen. Som udgangspunkt er der sovende personale i botræningsenheden, men dette evalueres løbende i samarbejde med tilknyttede sagsbehandlere, da målet er at de unge i løbet af botræningsforløbet skal blive mere trygge og selvforvaltende. På sigt er målet derfor, at der er pædagogisk personale til rådighed indtil kl. 22.00, hvor de unge overlades til dem selv natten over, dog med telefonisk bagvagt.
Skole / Uddannelse:
Skole og uddannelse er fortsat et vigtigt og om muligt et endnu mere elementært fokuspunkt på dette trin 3, da det på mange måder vil danne grundlag for den enkeltes eksistentielle platform og livsmestringsmuligheder i fremtiden, samt målet om selvforsørgelseskompetence. Pædagogens rolle i forhold til bofællesskabs-projektet vil derfor i høj grad være opfølgende, vejledende og evaluerende mht den unges skole- og uddannelsesliv ligesom en overflytning til bofællesskabet også forudsætter et igangværende uddannelsesforløb hos den enkelte.
Økonomi:
Trin 3 takseres til reduceret takst og forhandles individuelt med den enkelte unges anbringelses-/handle-kommune afhængigt af funktionsniveau og støttebehov. Prisen reduceres evt. yderligere løbende pr. år i takt med øget selvforvaltning hos den unge/mindre støttebehov.
Ligeledes vil den unge få en SU-lignende økonomi, og skal derfor selv betale for husleje, transport, frisør og soigneringsprodukter generelt. Kost vil fortsat betales af Sørningevej 2, men den unge skal selv handle ind og lægge budget for at få pengene til at slå til.
Trin 4: Udslusning til egen bolig
De beboere for hvem det anses muligt at udsluses til egen bolig, vil i løbet af perioden på trin 3 i samarbejde med pædagog og sagsbehandler planlægge dette videre forløb. Den fysiske placering afhænger i høj grad af uddannelsesvalg og -beliggenhed, ligesom også sociale relationer og netværk har afgørende indflydelse på dette. Tiden på trin 3 skal gerne fordre en kontinuerlig øget grad af selvforvaltning i livsmestringsopgaver således at den unge vil kunne klare sig selv helt eller delvist.
Det vil være muligt at tilkøbe en støttefunktion fra Opholdsstedet Sørningevej 2 i form af en for den unge allerede kendt/tryg relation, som kan fungere som støtte-/kontaktperson i en periode efter udflytning til egen bolig.
Ved tilfælde af beboere under §107 hvor udflytning til selvstændig bolig efter trin 3 ikke anses for muligt, vil en fremtidig plan for permanent botilbud ligeledes planlægges under forløbet på trin 3 i samarbejde mellem den unge, pædagog og sagsbehandler.
Kontakt os i dag
Vil du vide mere?
Finder du ikke nok informationer om din ønskede opgave her på vores hjemmeside, er du altid meget velkommen til at kontakte os til en uforpligtende snak.
Ring til os på ungegruppen tlf: (+45) 59 25 10 21 eller børnegruppen tlf: (+45) 59 25 10 20 eller send en mail til forstander Stine Bodholt stine@soerningevej.dk.
Vi besvarer din henvendelse hurtigst muligt.